« Mig og min bolig med Maiken Winther
Mig og min mad med Maria fra Vanløse Blues »
31.08.2016PEOPLE

Mig og min uddannelse med Cathrine Widunok Wichman

Nu er det snart tid til studiestart for mange af jer, og dem der går i gymnasiet har allerede været gang i et par uger! Da jeg selv stod og skulle vælge studie manglede jeg så meget inspiration til uddannelser. I Århus hed det enten Handelshøjskolen eller Universitetet, og det virkede som om det var lettest at vælge, hvis man allerede nu vidste præcis hvad man ville være når man blev voksen – Fx dyrlæge eller psykolog. For noget tid siden tog jeg fat i Eva Bo Geisler og hørte om hendes vej til drømmejobbet. Læs det HER.

Og nu er tiden kommet til næste levende billede som nogle af jer nok kender i forvejen, selvom hun har fået nyt navn, for hun er lige blevet gift <3

Cathrine arbejder på DR, og har bl.a. været på Talentholdet som jeg altid har været vildt fascineret af. Læs med nedenfor og få bl.a. hendes bedste tips til jobsamtaler, hendes syn på mediebranchen og læs om tiden på Film- og Medievidenskab på KU og Talentholdet.

migogminuddannelse-rockpaperdresses

Navn: Cathrine Widunok Bechmann Nissen 
Alder: 27 år.  
Beskæftigelse: Blogger på Rockpaperdresses.dk og radiovært på P3. 

HVAD OG HVOR HAR DU STUDERET 
Jeg søgte direkte fra gymnasiet ind på Retorik i 2008. Jeg kom ikke ind, men til gengæld fik jeg en standbyplads på Film- og Medievidenskab på KU i stedet. Så måtte jeg finde en plan B i et års tid, indtil jeg kunne starte i 2009, og det udmøntede sig i et skørt og meget lærerigt studiejob, som eventpige og senere booker, hvor jeg mødte MANGE forskellige mennesker

HVOR TÆNKER DU BEDST
I min vindueskarm med en kaffe og en pude i ryggen eller på hundegåtur. Dem er der tre af om dagen, så der kan blive tænkt mange store tanker.

FAVORIT-APP  
Instagram – den perfekte virkelighedsflugt i hverdagen.

migogminuddannelse-rockpaperdresses3

HVAD ARBEJDER DU MED OG HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN MED DIN UDDANNELSE 
Jeg er radiovært, først og fremmest og dernæst blogger. Så alt sammen mediefokuseret. Film- og Medievidenskab er en meget uspecificeret uddannelse, som i virkeligheden kræver masser af netværk, timing og lidt held for at lande, hvor man gerne vil. Der er meget få undervisningstimer på kandidaten fx, men hvis man har overskud, så er der tid til det fede studiejob ved siden af, som kan være dét, der giver job i det lange løb.

BESKRIV DIN FØRSTE SKOLETASKE  
En yndig pink Jeva-taske, der havde to rum – et til bøger og et til madpakken. Og så havde den den der smarte gymnastiktaske, der kunne knipses på. Hurra for at være low maintenance barn, for der kunne knapt nok være et par gummisko i.

migogminuddannelse-rockpaperdresses2

FORTÆL OM DIN TID PÅ TALENTHOLDET, OG HVAD DET HAR BETYDET FOR DIG  
Det var en vanvittig hård og mega sjov tid. Selve processen for at komme ind var tough. Jeg ansøgte med en programidé filmet hjemme på stuegulvet med mit kamera på reolen rettet mod mig. Det gjorde 8-900 andre så også. Jeg kom til samtale hos et par chefer. Så gik jeg videre. To-tre dage med kreativ bootcamp, hvor vi var på hele tiden. Så meget, at jeg af udmattelse græd til den sidste samtale ved spørgsmålet; “men hvorfor vil du det her?!”. Jeg var dog ikke den eneste! Men jeg og tre andre kom ind.

Det var to ret vilde, men også meget ensomme år. Vi havde fire chefer og stort set ingen struktur på forløbet. Jeg arbejdede på Ramasjang, som tilrettelægger, genoplivede Børneradio, var kort på P3 og siden på Mama.

Men jeg startede allerede med at sende radio alene efter godt et halvt år. Det gav mange timer alene i studiet, uden en redaktion. Det var ensomt, men MEGA lærerigt. Totalt learning by doing.

En af de afgørende oplevelser kom, da jeg stod op for mig selv. Jeg arbejdede på et program med virkelig dårlige vilkår og ringe behandling. Jeg endte med at sige fra og takke nej og give slip på programmet. Beskeden fra chefen var sur; “det kommer til at følge dig, det vil man tale om”. Kort efter var jeg færdig på Talentholdet, og så ringede P3, de havde hørt om oplevelsen og syntes, jeg var sej at stå op for mig selv. Og så fik jeg job. Der har jeg været lige siden – nu fire-og-et-halvt år. ALTID vær tro mod din kerne og stå op for det, du tror på.

migogminuddannelse-rockpaperdresses1
HVAD HAR OVERRASKET DIG MEST OVER FOLK I DIN BRANCHE  

Lige, da jeg var blevet optaget på Talentholdet, så var jeg til frisøren. Den typiske smalltalk kørte, og jeg fortalte, at jeg skulle starte i DR. Frisøren spurgte mig med det samme, om jeg havde en kæreste; “for det kunne jeg godt sige farvel til”. Ifølge ham var alle sammen med alle, og ingen forhold holdt i mediebranchen. Stofferne skulle også flyde i mediebranchen. Jeg er sammen med den samme kæreste på niende år og skal giftes om lidt. Og jeg har aldrig så meget som spottet eller hørt om andet end øl og cigaretter.

RODET ELLER STRUKTURERET
Jeg er et kæmpe rodehoved, når det kommer til mit hjem fx og min rygrad er som en regnorms – jeg er klart bedst til gruppeeksaminer og fælles opgaveskrivning. MEN jeg er enormt struktureret, når det kommer til planlægning og noter og den slags. ELSKER lister.

migogminuddannelse-rockpaperdresses4

JOBSAMTALE TIP  
Vær 100 % ærlig. Jeg blev i sin tid spurgt, hvad mit drømmejob i DR var. Det tjekkede ville have været at fortælle om det der smalle program på P1, man altid har drømt om. Jeg var ærlig; “jeg vil bare så gerne være vært for Melodi Grand Prix”. Lidt af en ambition, haha, men også lidt “bad taste” for andre. Det var ærligt og uprætentiøst, og det gjorde, at jeg stak ud i mængden. Og så synes jeg, man skal sætte sig ind i, hvilken virksomhed man søger hos. At vise sin grundighed og research og at man har taget stilling, det er kun et kæmpe plus.

HVIS DU SKULLE VÆRE MED I EN TV-SERIE, HVAD SKULLE DET SÅ VÆRE 
Jeg har været igennem alle de store; OITNB, Walking Dead, SATC, PLL (Pretty Little Liars), Bloodline, The Affair osv. osv. SATC er oplagt – New York, lækkert tøj, godt hår. Men jeg ryster posen og siger Call the Midwife. Drømte om at læse medicin og siden til jordmoder, da jeg var yngre. At være jordmoder i 1950’ernes England med fine forklæder og bobbet hår – i en mega spændende tid før fri abort og p-pillen. Der var noget at kæmpe for!

Du kan følge Cathrine på Rockpaperdresses HER

Læs mig og min uddannelse med Eva Bo Geisler HER

(Visited 7,605 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

2 Comments

  • Reply Vender tilbage til hverdagen, lidt efter lidt • ROCKPAPERDRESSES 20.09.2016 at 09:17

    […] apropos lavede Trine for et stykke tid siden et interview med mig om min uddannelse, hvis I har lyst til at læse en smule om min tid på Talentholdet og på […]

  • Reply Mig og min uddannelse med TW Member Kathrine - TRINE'S WARDROBE 07.10.2016 at 10:33

    […] Læs mig og min uddannelse med Eva Bo Geisler HER og læs mig og min uddannelse med Cathrine aka RockPaperDresses HER […]

  • You Might Also Like