« And there she was <3
Status 3,5 måned som mor »
03.09.2017PREGGO

Min fødsel, Om at gå over tid

9 fulde måneder er lang tid – Det er lang tid at være gravid – en periode hvor din krop gror en baby, og hvor alt dit fokus er på, at babyen skal blive færdigbagt, så den kan komme ud til dig.

Til gengæld er 9 måneder også et fast begreb, der er let at forholde sig til…
De næste 9 måneder – eller faktisk 40 uger som en graviditet tager – må du ikke drikke alkohol, og du må ikke spise råt kød, råmælksoste og tun. Til gengæld vil der om 9 måneder vente dig det største, der nogensinde kommer til at ske, og man klamrer sig og tæller ned til terminsdatoen selvom man godt ved at kun 3% af babyer faktisk kommer netop den dag, men ellers må det jo være der omkring ik? – plus/minus et par dage.

Det var det så ikke for mig, og jeg kunne læse mig til at 12% af alle danske kvinder ikke har født 10 dage efter termin og procenttallet er væsentligt højere for førstegangsfødende

Da vi havde passeret d. 27 juni som var min terminsdato var der stadig ingen tegn på babys ankomst – som i overhovedet ikke. Ingen plukveer, ingen forandring – bare mig og min store mave, men jeg havde det heldigvis egentlig rigtig godt.. hvilket var gældende for hele min graviditet

Jeg forsøgte ikke at tænke for meget over hvornår det mon vil starte – særligt fordi jeg gennem hele graviditeten har været en anelse bange for at skulle have en medicinsk igangsat fødsel, og måske tanken om det kunne blokkere for at noget gik i gang – hvad ved jeg?

Jeg søgte på nettet om hvad man kunne gøre og fandt frem til, at man har god erfaring med både akupunktur og zoneterapi – jeg skyndte mig at bestille en tid til begge dele. Onsdag akupunktur hos den vildeste kattedame, fredag zoneterapi og zoneterapi igen tirsdag, hvor jeg var gået en uge over, men der skete stadig ikke noget.. Om det har hjulet lidt aner jeg ikke, men min mave var stadig så høj og Roberta havde det tilsyneladende alt for lækkert derinde til at ville naturligt ud

Torsdag, 9 dage efter min terminsdato havde vi den uundgåelige igangsættelsessamtale med min jordemoder – som i øvrigt var den mest skønne og forstående jordemoder..

Vi snakkede de forskellige muligheder.. Eller reelt set er der jo kun 1 mulighed – for det danske system ligger op til, at hvis baby ikke er naturligt ude efter 12 dage over termin, så skal man igangsættes, og sådan en igangsættelse foregår med piller. Piller jeg virkelig ikke havde lyst til at tage, og sådan endte det heller ikke, da vi søndag, 12 dage over tid, stadig ikke var gået naturligt i gang og skulle op på Herlev hospital.

Selve igangsættelsen (og min holdning til den) og fødslen kommer i et andet indlæg – for ellers bliver det alt for langt!

Det jeg egentlig bare vil med det her indlæg er at sige, at for mange tager en graviditet ikke 40 uger – den kan både være væsentlig kortere og som min væsentlig længere. Hvis I sidder gravide derude, så er mit råd virkelig at lade vær med at fokusere for meget på den terminsdato – selvom det er svært.

Og hvad endnu vigtigere er, så lov mig, hvis du har en veninde som er gravid og gået over tid, at du viser hende masser af omsorg og lader hende vide, at du er der for hende, men lad vær med at sende sms’er hver dag om der er noget nyt – selvom det er af god mening, så stresser det den gravide, og det at gå over tid er virkelig psykologisk meget hårdere end man kan forestille sig..

Ude fra set er det jo blot et spørgsmål om at være gravid en uge eller to længere, men det føltes som måneder for den gravide, og jeg tør ikke at tænke på hvordan det må være, hvis man oven i købet fysisk lider under graviditeten.

God søndag <3

(Visited 21,356 times, 3 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

8 Comments

  • Reply Johanne 03.09.2017 at 18:46

    Tak for et dejligt indlæg!

    Jeg har selv præcis en måned til termin i dag, og kan mærke tankerne om at gå i gang før termin eller efter termin fylder MEGET nu.
    Jeg vil også rigtig gerne slippe for igangsættelse, men min mave er også stadig helt højt ragende og plukveerne er sjældne. Jeg har, som dig, haft en dejlig og nem graviditet, men begynder også at glæde mig til at møde vores lille skabning!
    Det kunne være spændende at høre om din fødsel en dag, men det er også en ret privat sag!!

    Men tillykke med jeres så fine datter, hun er så cute!

  • Reply Michelle 04.09.2017 at 10:23

    Jeg har selv termin den 23, og selvom jeg prøver ikke at fokusere for meget på det er det VIRKELIG svært. Jeg er virkelig nået dertil i graviditeten hvor jeg ikke gider mere. Jeg er ikke den der er hårdest ramt, men jeg døjer alligevel med væskeophobninger i fødderne (det gør så ondt), lavt blodtryk (under hele graviditeten) som hæmmer mig og betyder jeg må sætte mig eller tage hovedet mellem benene de mærkeligste steder og så en træthed og mangel på overskud der er altoverskyggende. Jeg sover dårligt hver nat. Så derfor er det svært ikke at tænke “så det ud, nu!” Tak for at italesætte det. Håber ikke dem omkring mig spørger for meget hvis jeg går over termin, for du har helt ret, det ville jeg finde ret stressende.

  • Reply Anna 04.09.2017 at 20:01

    Fint indlæg :) Vil bare tilføje at det anbefales at sætte fødslen i gang, når man er gået 12 dage over tid, bl.a. fordi moderkagen er “programmeret” til at begynde gå til grunde efter 40 ugers graviditet. Hvis man går længere over tid end 41+3, er der derfor ikke ordentlig næring til barnet, og derfor vil man gerne have barnet ud.

    Kh lægen ;)

    • Reply Trine 04.09.2017 at 22:20

      Kære Anna
      Det er jeg klar over, men jeg tænker det er svært at lave en generelt form for at det præcis sker ved 12 dage over termin for alle kvinders vedkommende. I mange lande sætter man jo langt senere i gang, og jeg tror i mit tilfælde også at man muligvis kunne have haft en normal fødsel, hvis jeg havde fået” lov” til at gå længere over (jeg ved godt man selv kan sige man ikke vil sættes i gang, men når læger råder en til at gå igang, så lytter man)
      Til gengæld forstår jeg også godt at man som system bliver nødt til at lave en generel formel som man som udgangspunkt går udfra på hospitalerne. Det er bare tankevækkende at så mange kvinder skal sættes medicinsk igang..
      KH Trine

  • Reply Anna 04.09.2017 at 21:50

    Dejligt indlæg med vise ord. Jeg gik 12 dage over termin, før fødslen blev igangsat med piller. Herefter gik det hurtigt til hun var født, så det var en super god oplevelse. Men hold da op hvor var ventetiden hård! Jeg fik alt for god tid til at spekulere om noget mon var galt, følte mig unormal, ked af det og ville bare så gerne møde hende! Og megairriterende sms’er og opkald fra kærlige mennesker som ville høre om jeg dog ikke havde født, dont do it grrr…

  • Reply Stella 04.10.2017 at 19:44

    Det ville være en KÆMPE hjælp, hvis du ville skrive, hvordan det i sidste ende lykkedes dig/jer at få fødslen i gang uden medicin? Jeg står selv og skal til igangsættelsessamtale i morgen, og vil meget gerne undgå medicinsk igangsættelse… Tak for et i øvrigt godt indlæg :-)

    • Reply Trine 05.10.2017 at 10:59

      Kære Stella, Åha jeg føler med dig og håber du når at se det her svar.
      Jeg skal nok lave en ordentlig opfølger, men der har lige været 117 ting med ferie, spædbarn osv.
      Jeg valgte ballonkateter som jo også er en “kunstig” proces, men som kan stoppes i modsætning til pillerne… Det var det afgørende for mig.
      Du skal nok argumentere ret godt for din syge moster hvis du skal have det, men det er den mest brugte metode i Norge, og den fungerede også rigtig godt for mig.
      Mange gange held og lykke med fødslen – det er det største nogensinde.
      KH Trine

      • Reply Stella 06.10.2017 at 12:41

        Tusind tak for dit svar Trine! Hvis du vil, må du meget gerne skrive lidt om, hvordan ballonkateteret virkede/ikke virkede for dig! Jeg var som sagt til igangsættelsessamtale i går, og der blev, for at sige det mildt, lagt hårdt press på en igangsættelse fra de professionelle. Fx. fik vi hele tiden, på en meget unuanceret måde, at vide, at vi jo skulle vide, at vi risikerede at barnet jo “kunne gå til/dø”, hvis vi valgte at takke nej til igangsættelse foreløbigt. Men hvad de ikke nævnte var at risikoen hedder 1 ud af 1000 (ved en uge over termin), 2 ud af 1000 (ved 2 uger over termin) og 3 ud af 1000 (ved tre uger over termin). I denne statistisk er i øvrigt inkluderet ALLE gravide -dvs. også gravide med høj alder, komplikationer under graviditeten og overvægt. De nævnte heller ikke den relativt øgede risiko for kejsersnit, ved igangsættelse (15-18%). De skriver på Herlev Hospitals hjemmeside, at det i sidste ende er den gravides beslutning, og at man skal træffe et informeret valg. Men jeg følte helt ærligt ikke, der overhovedet blev lagt op til noget “valg”. For hvis man stiller det sådan op som de gør (“risikoen for spædbarnsdød fordobles pr. uge over termin (jvf. ovenstående tal), du risikerer dit barn dør” -ja. Hvem vil så vælge at vente, for at undgå et evt kejsersnit). Alligevel valgte vi faktisk at stå imod presset, og jeg er IKKE blevet igangsat endnu. Det valgte vi, fordi ALLE undersøgelserne viste at vores barn havde det godt (fostervandsmængde, hjertelyd, mit blodtryk, mit velbefindende, barnets aktivitet). Så vi kunne helt ærligt ikke se nogen som helst grund til at (set ud fra vores specifikke tilfælde) skulle fremskynde processen med en kaskade af efterfølgende igangsættelsestiltag til følge og i værste fald en øget mulighed for komplikationer til følge. Noget af det, der virkelig provokerede mig, var, at de slet ikke gik i dialog med os, så vi ku få en nuanceret snak om fordele og ulemper ved igangsættelse. Dernæst taler de om spædbarnsdød/at barnet går til grunde som om det er noget der bare sker lige pludseligt, uden grund og helt uden sammenhæng til dit og barnets øvrige helbred, men KUN har at gøre med terminsdatoen og det at gå over tid. Desuden er et af de største argumenter for igangsættelse, at moderkagens funktion kan risikere at blive dårligere, men selvom vi specifikt bad om det, og pressede på for det, nægtede de at give os den ekstra scanning, der netop undersøger dette, ved at kigge på flowet i navlestrengen -en undersøgelse vi i øvrigt har fået lavet indtil flere gang som standard under graviditeteten. Argumentet var, at det ikke var “standard”at tilbyde denne undersøgelse. I det hele taget føler man at de kun forholder sig til standardprocedurer, og nægter at kigge på det specifikke tilfælde. Selv da alle deres undersøgelser viste at alt var godt, virkede det som om de ikke ønskede at betrygge os. Fordi de kun havde ét formål (allerede inden vores konsultation), nemlig at få os til at sige ja til igangsættelse. Og dette får dem faktisk til at fremstå utroværdige/ikke tillidsvækkende og virkede for os mod hensigten. I dag har vi så i privat regi betalt os til den førnævnte undersøgelse, som viste at vores barn også vokser, får fint med næring gennem navlestrengen og at der ikke er noget, der indikerer risiko for infektion. Inden denne undersøgelse, må jeg dog også indrømme, at selvom vi ikke takkede “ja” til igangsættelse foreløbigt, var det ikke fordi vi var upåvirkede af situationen. Man bliver selvfølgelig bekymret og utryg, når man gentagende gange får at vide, at ens barn kan “gå til/dø”. Så det var helt overordnet en meget negativ og nedstemmende oplevelse at være til igangsættelsessamtale på Herlev Hospital. Det synes jeg ikke det behøvede at have været, hvis de reelt mener, at det i sidste ende er den gravides valg….

    You Might Also Like