« Mig og mit 2017 med Josephine Bredsted
Mig og min karriere med Stella Nisreen Kanaan fra Beauty Avenue »
21.01.2018PEOPLE

Mig og 2017 med Sara Jin Smidt aka Healthy Skinny Bitch

Dagen inden jeg tog til Thailand nåede jeg at fange min gamle personlige træner og nu veninder Sara Jin Smidt også kendt som Healthy Skinny Bitch. 2017 var bl.a. året hvor hun udgav sin første bog. Hun fandt sig til rette som chefredaktør på Fitliving, hun begyndte at bokse og tog 3 ugers ferie for første gang i mands minde. Tag et kig med i året der gik med Sara nedenfor.

Navn: Sara Jin Smidt
Alder: 31 år
Beskæftigelse: Chefredaktør på FIT LIVING, Blogger på Healthyskinnybitch.dk, Holdinstruktør i FitnessDk, selvstændig personlig træner og kostvejleder

BESKRIV 2017 MED TRE EMOJIS

HVOR SKAL DU REJSE HEN I DET NYE ÅR: Jeg starter året i Berlin, hvor jeg fejrer nytår. Jeg har planer om en tur til New York med en veninde, og så håber jeg på, at jeg skal et smut til Ibiza til sommer, hvor jeg har været de sidste 5 somre, og som er et sted jeg aldrig bliver træt af. Og ellers er jeg jo så heldig, at jeg rejser en del med mit arbejde, så jeg krydser fingre for, at der kommer nogle flere spændende destinationer på listen derigennem.

HVAD GLÆDER DU DIG MEST TIL VED 2018: At udgive min 2. Healthy Skinny Bitch bog til foråret, der er en opfølger på kostprincipperne fra min første bog og indeholder over 100 nye opskrifter på sund og slankende kost.

DIN SJOVESTE NYTÅRSAFTEN: Hmm den er faktisk virkelig svær. Jeg har haft mange gode nytårsaftener, men med fare for at lyde som en sur og gammel dame, så synes jeg, at nytårsaften er totalt hypet. Der er så mange sjove, spontane og overraskende aftener i løbet af året, at det et urimelig pres at lægge på netop den ene aften ved at sige, at den skal slå det dem alle.

DET BEDSTE VED 2017: Der er sket virkelig mange fantastiske ting i 2017. Jeg udgav min første bog, relancerede FIT LIVING, jeg er begyndt at bokse med min dygtige boksetræner Jesper Bregengaard, hvilket jeg er blevet helt bidt af, jeg har rejst mere end nogensinde før, jeg har holdt verdens sjoveste Disney udklædnings fødselsdag, været til de sjoveste fester, smukkeste bryllupper og generelt bare været omringet af de dejligste mennesker, som man kunne ønske sig.

HVILKE MENNESKER HAR DU TILBRAGT MEST TID MED I 2017: Det må være min dejlige FIT LIVING redaktion, mine fitnesspiger på mine hold, Emilie Lilja (og hendes hund Torben), Sofie Bentzen (Helathjunkie), Sarah Wulff (Leowulff) og så har jeg en dejlig gruppe af skønne drengevenner, som jeg har trænet med, rejst med og drukket mig fuld med utallige gange

GODE VANER, DU VIL TAGE MED DIG IND I 2018: Jeg er kommet ind i en rigtig god træningsrutine, hvor jeg både har fundet plads til mine 6 ugentlige hold i FitnessDk og samtidig har fundet tid til min egen træning. Det lyder jo super lamt og helligt, men i og med, at jeg nu tilbringer størstedelen af min arbejdsdag på et kontor eller ude til møder i byen og ikke i et fitnesscenter som tidligere, så er min egen træningsglæde blevet endnu større.

EN TING OM DIG, SOM FOLK VILLE BLIVE OVERRASKET OVER AT VIDE
Jeg er panisk og fuldstændig irriationelt bange for slanger, snegle, svaner og høns.

DIT SOUNDTRACK FOR 2017
Jeg har været til 8-10 bryllupper i sommer, og har som alle andre danset fødderne trætte til Desparcito og Shape of you. Det er måske det mest klichéagtige svar jeg kunne komme med, men om jeg vil det eller ej, så må jeg indrømme, at det uden tvivl er de numre, som jeg har danset allermest til i 2017..

HVIS DU SKULLE LAVE NOGET ANDET, END DET DU GØR – HVAD SKULLE DET VÆRE
Jeg kan ikke forestille mig, at lave noget andet end det jeg gør nu, men hvis det ikke var en mulighed, så ville jeg nok udvikle mit eget træningskoncept, og åbne et sted, hvor jeg kunne eksekvere mine kost- og træningsprincipper i form af holdtræning, personlig træning, bootcamps og kostvejledning.

ET ORD, DU BRUGER FOR MEGET I 2017
LoL! For det er jo grundlæggende et ord, der slet ikke burde eksistere i mit ordforråd.

YNDLINGS DRIKKEVARE
Filterkaffe med kold minimælk, cola zero og (dansk)vand!

NYTÅRSFORSÆT
Jeg vil gerne lave mere mad, gå tidligere i seng, holde fast i min træningsrutine og blive ved med at se mine venner så meget som jeg gør.

(Visited 4,087 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

2 Comments

  • Reply Rena 21.01.2018 at 10:05

    She has such a cool style!
    With love from Bavaria/Germany, Rena
    http://www.dressedwithsoul.com

  • Reply Emilie 21.01.2018 at 17:13

    2017 var også året, hvor jeg for alvor stiftede bekendtskab med Sara og hendes projekter. Hun er smaddersej og en kæmpe inspiration!

  • You Might Also Like