« Mig og min håndbagage
Mig og min bolig med Maiken Winther »
Copenhagen 31.07.2016PEOPLE

Mig og min uddannelse med Eva Bo Geisler

Kalenderen siger næsten august, og det betyder at sommeren desværre snart er ovre, og at mange skal igang med enten gymnasie eller videregående uddannelse (heldige typer, der har en måneds ferie endnu)

Jeg tænkte derfor at det var på tide at snakke lidt uddannelse herinde, og mens jeg selv hverken kan prale af en lang eller spændende uddannelse, så har jeg kigget lidt ud på min omgangskreds og fundet nogle seje inspirerende piger.

Den første jeg har taget en snak om uddannelse og karriere med er Eva Bo Geisler som jeg altid har haft et pige crush på. Hun er sej, sød, smuk og dygtig, og skal netop igang med kandidatuddannelsen på Arkitektskolen. Læs her bl.a. om hendes bedste råd til jobsamtaler, hvor hun finder sin inspiration og hendes bedste tip til studentermad.

MIGOGMINUDDANNELSE-EVABO copy

Navn: Eva Bo Geisler 

Alder: 26 år. 
 
Beskæftigelse:  Arbejder freelance og er kandidatstuderende på Arkitektskolen fra september.

HVAD OG HVOR HAR DU STUDERET 
Arkitektur på Kunstakademiets Arkitektskole i København.

HVAD ARBEJDER DU MED OG HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN MED DIN UDDANNELSE 
Lige pt arbejder jeg som freelance, primært hos det kreative bureau Moon international. Her får jeg afprøvet nogle lidt andre sider af den kreative branche og proces, men bruger stadig mine kompetencer fra studiet. Jeg hjælper med at lave koncepter til modeshows, butiksdesign, kampagner mv. Det er også en del af mit job at visualisere vores idéforslag til kunden. Efter sommeren starter jeg på kandidaten på Arkitektskolen. Her tager jeg det første semester i praktik hos tegnestuen Spacon & X der bl.a har tegnet Soullands hovedkontor, Space 10, Verys kontor og den nye Nørgaard butik der åbner på Frederiksberg. De laver også boliger og andre arkitektopgaver, men arbejder altid med hele skalaspektret og designer selv møblement. Og så har de bare mega god smag. Jeg glæder mig helt vildt.

VILLE DU BESRKIVE DIG SELV OM RODET ELLER STRUKTURERET 
Strukturet. Lidt for struktureret nogle gange.

MIGOGMINUDDANNELSE-EVABO2

BESKRIV DIN KREATIVE PROCESS 
Jeg udfylder tonsvis af notes- og skitsebøger, når jeg arbejder. Alle tanker kommer ned og meget bliver aldrig brugt, men ofte kan jeg vende tilbage til nogle gamle ideer senere hen. Udover det, tager jeg tonsvis af fotos. Jeg kan blive meget inspireret af selv en murstensvæg og elsker når der kan opstår noget grafisk udfra et tilfældigt hverdagsøjeblik. Jeg arbejder mig ofte frem i form af collage. Der kan opstår mange interessante ting i spektret mellem det abstrakte og realistiske. Jeg bruger også Pinterest og Instagram til at finde inspiration.

NOTESBOG OG PEN ELLER COMPUTER 
Begge dele. Jeg arbejder utroligt meget med vekselvirkningen imellem de to medier.

HVIS DU SKULLE PÅ FERIE I TRE MÅNEDER, HVOR VILLE DU SÅ REJSE HEN 
Jeg ville klart slå et smut forbi Japan. Der MÅ jeg hen en dag. Udover det ville det være nogle varme steder med strand og eksotisk mad, men jeg bliver hurtigt restløs så der skulle også gerne være noget spændende arkitektur at kigge på. Det vigtigste på turen ville dog være min kæreste Nikola. Then I could go almost anywear. Haha.

FAVORIT-APP 
Klart instagram. Fuck, jeg er sgu også røget total med på snapchatten.

MIGOGMINUDDANNELSE-EVABO3

BEDSTE MÅLTID PÅ FATTIG STUDERENDES BUDGET 
Jeg går stort set aldrig på kompromis med økologien. Men wokretter bliver der sgu lavet mange af. Den gode gamle pasta med tomatsovs er sgu også blevet lavet en del.

JOBSAMTALE TIP 
Ikke sælge sig selv for billigt. Det prøver jeg at lære. Og så er det altid godt at være smilende, imødekommende, afslappet & selvsikker.

HVOR TÆNKER DU BEDST  
I mine forældres sommerhus på Møn. Det er også det sted jeg slapper mest af. Louisiana i Humlebæk er også mit yndlingssted. Det er efter min mening den smukkeste arkitektur i Danmark, jeg går altid derfra ekstra glad og fyldt med inspiration.

YNDLINGSFAG PÅ DIN UDDANNELSE  
Vi har ikke rigtig fag, men jeg elsker at det er så praktisk. Når jeg sidder og arbejder bliver jeg meget fordybet og skal huske mig selv på at holde pauser. Men jeg er ret dårlig til at sidde stille og lytte længe, til fx. foreslæsninger og præsentationer. Dog synes jeg at arkitekturhistorie er enormt spændende.

MIGOGMINUDDANNELSE-EVABO4

VÆRSTE EKSAMEN
Tysk i 9. klasse.

HVIS DU SKULLE VÆRE MED I EN TV-SERIE, HVAD SKULLE DET SÅ VÆRE 
Det må være Til middag hos. Ville dog ønske det havde været på DR K.

HVIS DU IKKE HAVDE DIT NUVÆRENDE JOB, HVAD VILLE DU SÅ LAVE 
Jeg er stadig ved at udforske mit fag og tror det er noget jeg vil blive ved med resten af livet. Jeg tror og håber at mine arbejdsopgaver kommer til at spænde bredt imellem det abstrakte, legende og scenografiske univers og det mere “alvorlige” konkrete med klassiske arkitektopgaver som boliger, sommerhuse mv. Jeg fandt ret tidligt ud af at jeg ville gå på arkitektskolen og er vokset op med iværksætter forældre der tænker kreativt og altid har gang i nye projekter, så kunne ikke forestille mig at være gået en helt anden vej efter at have hørt på dem hele livet. haha. Men hvis jeg var, så havde det nok været noget med fødevarer. Det synes jeg er enormt spændende. Både indholdet i fødevarer og produktionen. Jeg er total økofreak.

(Visited 5,652 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

3 Comments

  • Reply Nadia 31.07.2016 at 10:34

    Hej, jeg ville bare virkelig gerne høre, hvor de gule sko på billedet med bogreolen er fra? De er bare SÅ fine! Kh

  • Reply Mig og min uddannelse med Cathrine Widunok Wichman - TRINE'S WARDROBE 31.08.2016 at 08:30

    […] Nu er det snart tid til studiestart for mange af jer, og dem der går i gymnasiet har allerede været gang i et par uger! Da jeg selv stod og skulle vælge studie manglede jeg så meget inspiration til uddannelser. I Århus hed det enten Handelshøjskolen eller Universitetet, og det virkede som om det var lettest at vælge, hvis man allerede nu vidste præcis hvad man ville være når man blev voksen – Fx dyrlæge eller psykolog. For noget tid siden tog jeg fat i Eva Bo Geisler og hørte om hendes vej til drømmejobbet. Læs det HER. […]

  • Reply Mig og min uddannelse med TW Member Kathrine - TRINE'S WARDROBE 04.10.2016 at 08:12

    […] mig og min uddannelse med Eva Bo Geisler HER og læs mig og min uddannelse med Cathrine aka RockPaperDresses […]

  • You Might Also Like