« Mig og min uddannelse med Eva Bo Geisler
3 Goodies: Notebooks »
Copenhagen 07.08.2016INTERIOR PEOPLE

Mig og min bolig med Maiken Winther

Jeg elsker bolig og indretning, og kan bruge usædvanlig meget tid på at kigge efter inspiration i bøger, betragte bygninger, læse boligmagasiner og kigge instagram og pinterest. Jeg har altid elsket at snage i andres hjem, ikke på den der creepy jeg-kigger-i-skufferne-måde, men mere sådan betragte hvordan folk indretter sig, da jeg synes det siger meget om ens personlighed – fx. kan man straks mærke når man går ind i et rum om man føler sig hjemme eller ej, om personen er kreativ eller et rodehoved osv.

Efter at have kigget i håndbagagen hos nogle seje piger, så er det tid til at kigge indenfor hos nogle dygtige damer med flotte boliger. Den første jeg har taget en snak med er stylisten Maiken Winther som jeg kender tilbage fra, da hun var moderedaktør på Costume. Maiken arbejder nu som freelance stylist og er usædvanligt dygtig. Hun er en æstetiker med stort Æ, og går aldrig på kompromis i sin stil eller indretning. Tag et kig med i hendes ret så hvide, men stadig meget personlige hjem nedenfor.

maikenwinther-1

Navn: Maiken Winther
Alder: 37 år
Beskæftigelse: Stylist, og blogger på nouvelle.dk
Bolig: Ejerlejlighed på 70 kvm på Nørrebro hvor jeg bor alene

BESKRIV DIN BOLIGSTIL MED TRE ORD 
Minimalistisk, lys og feminin.

DIT FØRSTE MØBEL 
Det første møbel, jeg selv købte, var til mit værelse hjemme hos mine forældre – en stor hvid lænestol. Rigtig smart med hvide møbler på et teenage værelse…Men jeg synes den var så flot til mine røde vægge.

maikenwinther1

HVILKE FARVER DOMINERER I DIT HJEM 
Hvid. Hvid hvid hvid. Ville ønske jeg havde nerver til at min sofa også var hvid, men lidt praktisk er man nødt til at være. Så det blev navy istedet.

HVOR GAMMEL VAR DU, DA DU FLYTTEDE HJEMMEFRA 
19 somre.

YNDLINGSRUM I DIN BOLIG 
Min stue er uden tvivl mit favorit rum. Den er stor og lys med masser af vinduer der lukker solen ind det meste af dagen, lyden af Nørrebro strømmer ind og det er her jeg bruger flest timer. Jeg arbejder hjemmefra, de dage hvor jeg ikke er på skydning, så min stue fungerer også som kontor.

maikenwinther5

HVOR FINDER DU BOLIGINSPIRATION 
Er en trofast læser af magasinet Rum, men følger virkelig mange interiør-typer på Instagram og Pinterest. Mit sidste køb er fra Etage Projects som jeg tjekker flere gange om ugen.

DIT DYRESTE MØBEL 
Min sofa – Modern Line af Greta Grossman i mørkeblåt stof fra Kvadrat. Fundet hos Gubi.

DIT SENESTE KØB TIL DIT HJEM 
En base fra Fredrik Paulsen hos Etage Projekts. (den fine dims under potteplanten)

maikenwinther

YNDLINGS ARKITEKT ELLER BOLIGBRAND 
Jeg har mange lamper fra franske Inga Sempé, men drømmer om massevis af ting fra FOS. Ellers synes jeg det er vigtigt at mikse forskellige brands – ellers bliver det hurtigt upersonlingt. Der er så mange upcoming fantastiske kunstnere, som man skal holde øje med – fx. drømmer jeg om et værk fra Pettersen & Hein, en marmorskammel fra Kueng Caputo og et spejl fra Sabine Marcelis & Brit van Nerven.

EN TING, FOLK VILLE BLIVE OVERRASKEDE OVER AT VIDE OM MIG  
Jeg er simpelthen så genert i virkeligheden.

maikenwinther3

INSTAGRAM ELLER PINTEREST 
Begge. Men Insta hvis jeg absolut skal vælge.

YNDLINGS KUNSTNER 
Jeg drømmer om at duoen Studiopepe kommer og indretter min lejlighed. De universer og produkter de skaber, elsker jeg, og jeg er sikker på at de ville kunne kreere noget helt fantastisk – fyldt med uventede detaljer – gerne proppet med deres limited edition værker.  Indtil det sker må jeg nøjes med det smukke marmor spejl de har lavet for danske Menu, som er et af mine favorit objekter.

maikenwinther6

BESKRIV DIG SELV MED TRE OBJEKTER 
Solbriller, Iphone & Sneakers. 3 ting jeg bruger hver dag. Jeg går med solbriller året rundt – også når det regner. Det foregår som regel i sneakers og imens er jeg online.  Altid, haha.

BEDSTE INTERIØR BUTIK 
Dansk Made For Rooms har altid været en favorit. Men The Apartment, Gubi, Atelier September og Hay kan man ikke komme udenom.

maikenwinter-2

BEDSTE INDRETNINGSTIP 
Jeg synes det er vigtigt at vælge ting man holder af og ikke gå efter tendenser – det gælder både mode og interiør og faktisk alt andet i livet. Gå efter ting der gør dig glad. Jeg er for tiden specielt glad for objekter, såsom min koral fra Zara Home, mine spheres og marmor pieces og mit travetin objekt fra Oliver Gustav. Dem er der sikkert nogen der vil synes er fjollede – men jeg synes de er optur.

Følg Maikens univers på bloggen Nouvelle.dk HER

(Visited 3,809 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

No Comments

You Might Also Like