« Mig og min telefon
Mig og min telefon med Mette Marie Lei Lange »
06.03.2016PEOPLE

Mig og min telefon med Christiane Vejlø

migogmintelefon-christiane

Den første kvinde jeg kom til at tænke på, da jeg fandt på temaet om app’s (du kan læse første interview med mig selv HER) var selvfølgelig Christiane Vejlø. Danmarks ubetinget elektronik dronning.

Christiane er direktør for Elektronista Media – Et online univers, der beskæftiger sig med alt indenfor den digitale kultur. Teknologier, trends, app’s, sociale medier mm. Elektronista anbefaler gadgets og udvikler guides til teknologiens tendenser. Derudover holder Christiane foredrag om digitalkulturen, er radiovært Radio24syv og blogger på Elektronista.dk (HER).

Navn: Christiane Vejlø
Alder: 42 år
Telefon: Iphone 6S
Beskæftigelse: Direktør for Elektronista Media
Instagram: @elektronista
Twitter: @christianevejlo

MEST VANEDANNENDE APP
Det må være mine social media app’s. Instagram, Facebook, Twitter. Dem besøger jeg mange gange i løbet af dagen.

APP’EN DU VILLE ANBEFALE TIL MÆND
Jeg tror ikke, at jeg kender en app, som kun er til mænd. Så jeg anbefaler en, som ikke er kønsspecifik. Jeg kan godt lide det nyhedsoverblik, jeg får med app’en Pulse. I den samler jeg alle de feeds fra blogs og nyhedsmedier, som jeg følger, og så kan jeg hurtigt se de nyeste overskrifter et samlet sted – uden at skulle hoppe fra app til app eller url til url.

YNDLINGS MAD APP
Lige nu er jeg ret begejstret for Choko Choko Yeah app’en, hvor man selv kan designe personligt chokolade.

APP, DU VAR NØDT TIL AT SLETTE
Jeg sletter app’s hver eneste dag! Jeg tester nye app’s hele tiden, og jeg har f.eks. 418 på telefonen lige i dag. Jeg sletter dem, som jeg ikke længe har brugt løbende. Lidt ligesom at rydde op i tøjskabet. Hvis de bare optager plads og ikke bliver brugt, skal de bare ud.

MEST NYTTEFULDE APP
En, der hedder Piikki som jeg bruger til at skanne kvitteringer og sende dem direkte ind til en dropbox, som min revisor har adgang til.

selfie

HVORDAN HAR DU DET MED SELFIES
Det er en del af den digitale kultur, og vi vil gerne se mennesket bag profilen. Så fyr den af efter 80/20 reglen. Del primært andet indhold der handler om det du er god til. Og gør det personligt med et selfie af og til.

APP’EN DU VILLE ANBEFALE TIL EN VENINDE
Clue – En super funktionel og virkelig godt lavet app som giver overblik over din menstruationscyklus. Ingen lyserøde sommerfugle. Bare helt videnskabelig info om ægløsning, PMS og notifikationer når man skal huske brystundersøgelse.

APP’EN DU BRUGER MEST TID PÅ
Det må være Twitter. Jeg kan sidde i timer og finde spændende artikler og debattere med mennesker, der gør mig klogere.

YNDLINGSSPIL PÅ DIN TELEFON
Jeg spiller faktisk ikke så meget. Men hvis jeg gør, er det ofte Flightcontrol, hvor man skal lande fly i en meget stresset lufthavn.

APP’EN DU IKKE KAN LEVE UDEN
Jeg er meget meget glad for Uber for tiden. Jeg er helt holdt op med at køre med taxi, og jeg sparer både penge og tid. Forleden døde min telefon i Wien, så jeg ikke kunne bestille en vogn. Jeg skulle nå et fly og var sent på den. Og lige der måtte jeg overveje, hvad man så egentlig gjorde i gamle dage.

UDOVER DIG SELV, HVEM BURDE MAN SÅ FØLGE PÅ INSTAGRAM
Forfatter @ leonorachristinaskov, Girls bagkvinden @lenadunham, komikeren @amyshumer @nasa og surferen @hartkopphartknocks.

Læs forrige app interview med mig HER og husk at tjekke Christiane og hendes fantastiske side Elektronista HER

(Visited 1,993 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

No Comments

You Might Also Like