Så er det officielt Roskilde Festival ugen, og for mit vedkommende bliver det 5 gang jeg besøger festivalen. De første 3 gange var på den rigtige måde, altså hvor man camperer på pladsen og er der i opvarmningsdagene, men jeg må erkende, at jeg nok er ved at blive voksen eller mere sippet ;) for sidste år og i år har jeg valgt at køre pendler stilen, hvor jeg hver aften (eller det bliver så nok nærmere til hver nat) tager hjem – for så at vende tilbage dagen efter.
Jeg glæder mig som altid som et lille barn til at ramme pladsen. Der er noget helt specielt ved Roskilde Festival – fordi det er som at træde ind i en verden for sig selv. En verden, hvor alle mennesker er mega glade, musikken er god, der bliver danset og grint, nogle ser skøre ud og andre ser seje ud – men alle kommer godt ud af det med hinanden, og så er Roskilde Festival uden tvivl den festival, der tilbyder det bedste mad og de bedste drinks.
DET SKAL JEG HØRE
Det er altid svært at forudse hvilke koncerter man kommer til på Roskilde, og det ender tit med at være navne jeg aldrig har hørt om før som gør det største indtryk på mig. Jeg har dog en række artister som jeg ikke vil gå glip af, og det er bl.a. Minds of 99, der åbner Orange Scene. Jeg vil danse til Disclosure, DJ Mustard og Nicki Minaj. Jeg skal selvfølgelig se Paul McCartney, og jeg glæder mig til at gense Kendrick Lamar
DET SKAL JEG SPISE
Om eftermiddagen skal jeg hænge med venner i foodcourt, hvor der er 20 små madboder. Her skal jeg spise kurere tømmermændene med mexikansk hos BarBurrito, verdens bedste smørebrød fra Aamanns og koreansk fra Bulko, der normalt holder til ude på Papirøen. Jeg skal spise økologiske hotdogs, have thai mad hos Kiin Kiin Street og søndagen skal traditionen tro afsluttes med flæskestegssandwich fra Meyers
DET SKAL JEG DRIKKE
Jeg kommer jo nok til at drikke alt. Men jeg glæder mig især til den første iskolde fadøl og bloody mary
DER SKAL JEG HÆNGE
Jeg kommer helt klar til at hænge i Food Court og i Malbeck vinbaren, og så er der intet bedre end at sidde ude foran et af koncertteltene og chille med hvidvin en solrig eftermiddag
DET SKAL JEG HAVE PÅ
Som vejret ser ud nu bliver det nok sommerkjoler og en læderjakke om aftenen. Krydser fingre.
BEDSTE ROSKILDE MINDE
Uden tvivl The Cure koncerten på Orange Scene i 2012. Koncerten varede 3 timer, og jeg nød hvert et sekund.
RIGTIG GOD ROSKILDE TIL JER DER SKAL AFSTED <3 – del endelig tips og hvad I glæder jer til i kommentarfeltet.
Leave a reply
9 Comments
Kære Trine, hvor mon dine solbriller på tredje sidste billede er fra?
Hej Anna
Det er nogle æld gamle fra Gina Tricot mener jeg :)
cool cool, real pics
Thank you so much :)
Hvor er din jakke på sidste billede fra?
Hej Signe
Den er second hand
KH Trine
looks so fun
http://hashtagliz.com
It really is :)
xx
Nyd det! Jeg var der sidste år og det er squ bare fedt. Ville gerne have set Pharrell. Var det godt? Hvis altså du så den :-)