« Mig og min træning
Eyes on: Spring Work out wear »
18.03.2016health PEOPLE

Mig og min træning med Fredesblog

Næste levende billede i rækken om kvinder og deres motions og kostvaner er Frede bag fredesblog, og der var ingen tvivl om jeg vil have hende med.

Jeg har kendt Frede i ret så mange år efterhånden, og Frede har trænet i langt længere tid end jeg. Hun er typen, der altid lige har løbet en tur, dyrket yoga eller som minimum gået en lang tur med sin alt for nuttet hund Winston. Dengang jeg ikke trænede, syntes jeg det var lidt halv irriterende overskudsagtigt, men alligevel overhovedet ikke irriterende, fordi hun er helt vildt sød, og fordi det ikke er noget image eller kunstigt på nogen måde. Noget andet jeg beundrer hende for er hendes måde at balancere. Frede siger ikke nej til en donut som mange andre københavner piger, men fokuserer på balance, og det var jeg nysgerrig på at høre mere om.

migogmintræning-frede

Navn: Frederikke Toftsø
Alder: 28 år
Beskæftigelse: Blogger på Fredesblog.dk, forfatter SMART the book, indkøber og womens director hos Rezet Store, speciale studerende på ITU.

TRÆNINGSFORMER
Jeg træner til dagligt i Senses Hotyoga hvor jeg laver reformer træning, Cardio Core intervaltræning og hotyoga. Jeg træner også i Fitness DK hvor jeg løber og laver styrketræning. Et par gange om måneden løber jeg med min løbeklub Adidas Runners of Copenhagen.

HVOR OFTE TRÆNER DU
2-4 gange om ugen

SKYR ELLER EN BOLLE MED OST
Skyr

DIT BEDSTE SUNDHEDSTIP
Træn meget, sov meget og spis god mad.

SUNDHED FOR DIG
Sundhed er for mig, at have det godt. Jeg er meget let påvirkelig, så jeg reagerer kraftigt, hvis min krop eller sind er ude af balance. Det kan være, at jeg ikke har fået nok grøntsager, trænet for meget, trænger til rødvin eller er træt. Så jeg prøver at have en balance i tingene.

DIT SUNDE GO-TO
Noget af det lækreste jeg ved er frisk mango eller kokosvand – og begge dele kan jeg få i min lokale Kihoskh på Sønder Boulevard.

migogmintræning-frede1

DIN MOTIVATION
At jeg kan mærke at min krop er stærk og mit sind er sundt. Jeg har en travl hverdag med studie, arbejde og min egen virksomhed med en masse projekter. Jeg har brug for at kunne knokle på og holde hovedet koldt, og det kan jeg bedst med masser af energi, som jeg får af at spise sundt og træne.

BESKRIV DIN KOST
Ret normal, hvis der er noget der hedder det? Jeg undgår kød så ofte som muligt, for det er bedre for miljøet og så har min krop det bedst uden komælk og sojaprodukter.

MEST FORFRISKENDE DRIK
Iskold kokosvand eller rosé…

DET BEDSTE VED HVERDAGEN
Alt – jeg elsker mit arbejde og mit studie og jeg har en familie og nogle venner som er klar på hverdagsmiddage og hverdagsvin, så det er perfekt.

DIN GUILTY PLEASURE
Der findes ikke Guilty Pleasures i min verden, men min hverdags pleasure er at jeg spiser hvad jeg har lyst til, når jeg har lyst til det.

Læs om mit forhold til træning og sundhed HER og følg Fredesblog HER

(Visited 2,934 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

No Comments

You Might Also Like