« Things I like #47
Hello new home og noget om at hyre flyttemænd »
Copenhagen 12.06.2016ME TRAVELS

Mig og min sommerferie

Det er sommer, og snart tid til sommerferie, i hvert fald for mit vedkommende. Jeg har taget en snak med nogle forskellige skønne damer om deres ferieplaner, og allerførst kan I læse om, hvad jeg skal lave den her sommer.

migogminsommerferie

HVAD SKAL DU LAVE I SOMMERFERIEN
Min sommerferie starter på min fødselsdag nemlig d. 16 juni, hvor vi om eftermiddagen kører til Århus for at holde fødselsdagsmiddag. De efterfølgende 3 dage står på North Side Festival inden vi kører tilbage mod København, har to dage derhjemme, og så flyer vi til Sicilien, hvor vi skal holde sommerferie i to uger.
Når vi kommer hjem derfra skal vi til 30 års fødselsdag på Bornholm og så skal resten af sommeren ellers bruges på vores nye hjem som skal males og gøres pænt inden vi flytter ind.

TRE TING DER SKAL MED I KUFFERTEN
En god bog, bikini og en solhat

HVAD LÆNGES DU EFTER VED SOMMER
Det bedste ved sommeren er uden tvivl at alle mennesker smiler lidt mere og er lidt mere sociale. Jeg elsker de lange aftener udenfor, sommerfester, sommermad og at man ikke behøver at have særligt meget tøj på.

HVIS VEJRET ER DÅRLIGT I KØBENHAVN, HVAD LAVER DU SÅ
Så får jeg indhentet en masse arbejde i løbet af dagen, trænet i Sporting Health Club og ordnet alle de kedelige ting man ikke får gjort når vejret er godt.

migogminsommerferie1
YNDLINGS SPISE

Alt med rabarber, skalddyr og grillede grøntsager.

HVAD ER DEN FØRSTE REJSE DU KAN HUSKE
Det må næsten være, da jeg var et par år og var jeg med mine forældre og storebror i Menton i Sydfrankrig. Jeg ved ikke hvor meget jeg egentlig kan huske eller om det bare er fordi jeg har genset hele ferien på videobånd – det var dengang ens forældre filmede alt hvad man gjorde :P

STRAND ELLER STORBY
Om sommeren, helt klart strand.

DIN YNDLINGSDESTINATION
Om sommeren er det Italien eller Sydfrankrig, efterår New York, vinter Mexico og forår i Paris.

HVAD PLEJER DU AT LAVE OM SOMMEREN
Vi rejser altid et par uger syd på i starten af sommeren. Der er stort set aldrig godt vejr herhjemme i juni, så det passer perfekt at være afsted dér og så bruge juli og august herhjemme. Udover det, er sommeren også lig en masse festivaler.

Læs Mig og mine festivaler HER

migogminsommerferie4

ØL ELLER ROSÉ
Jeg elsker begge dele. På festivaler eller på en kantsten er det øl. Fredag eftermiddag eller til grillmiddag er det rosé

HVAD SAVNER DU MEST VED KØBENHAVN, NÅR DU ER UDE AT REJSE
Når jeg er på ferie savner jeg faktisk ikke rigtig København, så er det kun et par uger, og så nyder jeg at være lidt isoleret og kun sammen med de tætteste. Når jeg rejser med mit arbejde, så savner jeg til gengæld ofte København – min kæreste, venner, mit hjem og den danske mentalitet, der er så dejligt afslappet.

GOD BOG
Maria Gerhardts ’Der bor Hollywoodstjerner på vejen’ er fuldkommen fantastisk.

HVAD HAR DU MED I HÅNDBAGAGEN
Allervigtigst er min facial mist, der lige akkurat må komme med. Det er så utroligt vigtigt at holde huden fugtig, og aircon I flyet er virkelig en fjende. Derudover har jeg altid diverse slags tyggegummi og pastiller, en bog og en sovemaske, hvis jeg skal flyve langt.

Læs mine 10 skønhedsbud HER

migogminsommerferie3

Hvis du har lyst til flere ferieminder og gode sommertips, så læs min snak med Elle Style Awards vinderen Regitze Christensen HER

(Visited 4,486 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

10 Comments

  • Reply Emilie 12.06.2016 at 09:31

    Hej Trine
    Du skulle vel ikke have lyst til at sælge din stribede kjole på et af billederne øverst? :P
    Jeg jagtede samtlige H&M butikker med en trend-afdeling sidste sommer, øv uden held.
    Mvh. Emilie :-)

    • Reply Trine 14.06.2016 at 16:48

      Hej Emilie

      Ikke umiddelbart lige nu, men skal nok smide den på tictail, hvis jeg ombestemmer mig :)

      God sommer
      knus Trine

  • Reply Sophia 12.06.2016 at 20:40

    Det hele lyder lækkert!
    Hvor boede i henne i Mexico?

    • Reply Trine 14.06.2016 at 16:48

      Hej Sophia
      Vi boede i Tulum som var et af de mest fantastiske steder jeg nogensinde har været :)
      KH Trine

  • Reply Lise 14.06.2016 at 11:45

    Hej Trine,
    Det lyder som en vildt lækker ferie, to uger på Sicilien er virkelig ikke værst!!
    Tænkte på om du kan huske hvor den flotte hvide buksedragt på det sidste billede er fra? Den kunne være ret fint til sommer, og måske også i studentertiden her nu :)
    Mvh. Lise

    • Reply Trine 14.06.2016 at 16:48

      Hej Lise
      Det er desværre en lidt ældre sag fra H&M
      KH Trine

  • Reply Emina 14.06.2016 at 21:49

    Hey Trine! Jeg tænkte på, hvordan Ganni-badedragten var i størrelsen? Har nemlig ofte oplevet, at jeg skulle en størrelse op, da jeg normalt, i mange badedragt-modeller er “for lang” i overkroppen. :)

    • Reply Trine 15.06.2016 at 16:55

      Hej Emina
      Den er helt normal – jeg har en str small og bruger generelt small :)
      kh Trine

  • Reply Mig og Min Håndbagage med Josephine Mai - TRINE'S WARDROBE 26.06.2016 at 10:40

    […] Læs Mig og min sommerferie HER […]

  • Reply Mia 14.05.2017 at 16:31

    Hej Trine.
    Vil du sælge din hvide H&M trend bluse du har på, på de her billeder?
    Mvh Mia

  • You Might Also Like