« Karrierekvinde og mor med Janka Polliani
#MYPARK with Ivy Park »
17.04.2016health PEOPLE

Mig og min personlige træning med TW member Kathrine

Vi har jo allerede snakket en del om træning herinde, og I efterspurgte faktisk flere indlæg om emnet, og hvad I ønsker skal I få :D

Næste levende billede er min skønne ansatte Kathrine som jeg allerede har introduceret jer til HER.

Jeg har jo selv i snart to år trænet med min personlige træner Sara aka Healthy Skinny Bitch og det har været nogle af de bedste kroner jeg nogensinde har spenderet. Selvom Kathrine er studerende har hun valgt også at investerer i en personligtræner og jeg synes det vil være mega spændende at høre lidt om hendes overvejelser omkring det.

Kathrine skal træne med seje personlig træner Line Hansen/Lineslivsstil (som jeg også kender) og skal gennemgå et otte ugers vægttab og livsstilsændringsforløb.

I vil her på bloggen kunne følge Kathrine og hendes otte ugers forløb med en personlig træner samtidig med et travlt liv som studerende med et studiejob og venner og kæreste, der altsammen skal passes og gå op i en højere enhed. Hun har nu haft været i gang med forløbet i to uger.

migogmintræning-kathrine

Navn: Kathrine Stentebjerg

Alder: 23 år

Beskæftigelse: Studerer Kommunikation på Danmarks medie- og journalisthøjskole, København og ansat hos trineswardrobe.com

Personlig træner: Line Hansen/Lineslivsstil

HVORFOR BEGYNDTE DU PÅ ET FORLØB MED EN PERSONLIG TRÆNER
Jeg har altid været og er en meget social pige, og når man er social indebærer det oftest mad eller drikkelse. Jeg har prioriteret øl og vin med veninder og venner, god mad og byture højt. Jeg har altid trænet, men mængden af træning har varieret. Det er især svært at finde motivationen til fokus på sund kost og træning i en travl hverdag med forelæsninger, læsning, studiejob og samtidig at være social. Derfor kunne jeg godt tænke mig noget professionel vejledning og en personlig træner, der kan holde øje med mig, følge med i min udvikling og motivere mig til at få indfriet mine mål.

DIN TRÆNING FØR FORLØBET
Det var meget forskelligt. Jeg trænede 2-4 gange om ugen. Nogle perioder kun to gange og andre perioder altid fire gange. Og så står jeg på ski, når jeg kan komme til det. Problemet var, at min motivation knækkes i perioder med meget travle eksamensuger eller ferieuger, hvor træningen slet ikke blev prioriteret. Og når motivationen og træningsglæden daler, så gør den sunde kost også.

DIT MÅL MED OTTE UGERS PERSONLIG TRÆNING?
Primært vægttab. Jeg vil gerne tabe mig 8 kg, men samtidig håber jeg også at nogle af kiloene bliver til flere muskler. Derudover håber jeg at kunne få nogle gode vaner med mig, så det bliver helt naturligt for mig at spise sundt og slankende. Derudover vil jeg gerne have en stærkere og mere tonet krop.

DIN TRÆNING NU
Jeg træner en gang om ugen med min personlige træner @lineslivsstil i Sporting Health Club, og derudover træner jeg mit program og holdtræning i Fitness World tre gange om ugen. Jeg træner styrketræning med Line, en gang Dancefit eller svømning som min cardio træning, mit styrkeprogram og et styrketræningshold som PowerToning, Bodyfit, Stram op, Bikini Bootcamp eller lign. I forlængelse af min træning skal jeg dyrke 60 minutters daglig motion. Det kan være træning, cykle til studiet og arbejde eller gå en tur i Fælledparken

DET HÅRDESTE VED STARTEN
Det var helt klart kosten. Jeg er vant til at træne, og jeg elsker at træne! Men kosten var en bitch det første stykke tid – Særligt aftensmaden og snacks. Jeg er til gengæld allerede blevet utrolig glad for både kostplanens morgenmad og frokost!

 BESKRIV DIN KOST
Al min kost er i disse otte uger ’Line aprroved’. Hun har givet mig en kostplan med en række kostråd og mængdebegrænsninger for mine måltider. Det indebærer bl.a. æg, kød, grønsager, knækbrød, magert pålæg og frugt.

HVORDAN ER DET AT VÆRE STUDERENDE OG HAVE EN PERSONLIG TRÆNER
Det er dyrt for en studerende! Selve træningen koster + medlemskab to forskellige steder. Maden kan være dyrere pga. de mange forskellige grønsager, men det er ikke meget dyrere – bare mere omstændigt. Jeg skal planlægge mine måltider meget -’food-prep’, som Line kalder det. Personlig træning er i høj grad blevet en udbredt tendens, særligt i København. Det er en økonomisk prioritering, som jeg og flere af mine veninder har valgt. Og alle jeg kender, som har haft en personlig træner, siger at de langt nemmere selv kan holde vægten og har fået meget mere overskud. Jeg har haft et travlt semester på CBS, hvor jeg har studeret på 150% indtil nu. Så nu når jeg kun studerer på 50% resten af semesteret, kan jeg virkelig fokusere på min kost og træning.

DIT SUNDE TO-GO
Der er nogle gode steder, der ligger alle tæt på mit hjem og arbejde, så når jeg er på farten, er det heldigvis forholdsvist nemt at være sund. Jeg spiser oftest fra steder som Palæo, Sund Sult og 7-elevens kyllingespyd eller salater.

SUNDHED FOR DIG
Som studerende på Mediehøjskolen vil jeg gerne undgå klichéerne, men det er virkelig for at få mere overskud og energi. Samtidig med have det godt med mig selv både indvendigt og udvendigt.

DIN GUILTY PLEASURE
Min cola-zero eller faxe kondi free. Sodavand er absolut min største last. Der er ingen kalorier i, så Line lader mig drikke det – Så længe jeg lover gradvist skære ned.

TRÆNING GØR MIG
Stærk! -Både fysisk og psykisk. Og glad!

Læs mere om mit forhold til træning HER og læs min snak med Emily Salomon HER, Emilie Lilja HER og Fredesblog HER

(Visited 1,756 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

2 Comments

  • Reply Rena 17.04.2016 at 10:25

    I think with a personal trainer you really can achieve very good training results!
    xx from Bavaria/Germany, Rena
    http://www.dressedwithsoul.com

  • Reply What's your favorite? - TRINE'S WARDROBE 22.04.2016 at 10:30

    […] – nemlig en opsummering af de seneste outfits. Jeg havde egentlig glemt alt om det indtil Kathrine for nyligt nævnte, at hun savnede de indlæg, og ærlig talt gør jeg det også – for det er […]

  • You Might Also Like