« TAK TAK TAK, og et outfit
Bootcamp time »
Copenhagen 27.01.2017ME PEOPLE

Mig og min modeuge med Trine Kjær

Så ruller bussen igen. I næste uge er der allerede modeuge i København og inden det skal jeg lige en tur til Stockholm, hvor der er modeuge i starten af næste uge.

Modeugen bliver nok lidt anderledes end den plejer for mit vedkommende – i hvert fald kommer den ikke til at involvere champagne og fester til langt ud på natten, men det gør mig nu ikke spor.. Jeg regnede mig lige frem til at det er 16 gang jeg deltager i den københavnske modeuge. Shit, så føler man sig gammel, men ikke desto mindre glæder jeg mig alligevel, da hver gang altid har sine højdepunkter.

Nedenfor kan I læse lidt om mit bedste modeuge-øjeblik, min yndlings tendens og hvor mange gange jeg faktisk skifter tøj i løbet af en modeuge dag.

migogminmodeugefront
Navn: Trine Kjær
Alder: 28 år
Beskæftigelse: Indehaver af Trine’s Wardrobe Care, stylist og blogger på TrinesWardrobe.com

HVORDAN FORBEREDER DU DIG OP TIL MODEUGEN?
Jeg prøver så vidt muligt at have styr på mine outfits inden modeugen. Særligt i år er det vigtigt, da jeg skal direkte fra Stockholm og til mit første show i København.

HVAD SKAL DU HAVE MED I TASKEN?
Det viser jeg på onsdag :)

YNGLINGS HANG-OUT STED UNDER MODEUGEN I KØBENHAVN
Vin eller kaffe på Beau Marche er altid hyggeligt – både at sidde indenfor under vintermodeugen og særligt om sommeren, hvor man kan sidde udenfor.

migogminmodeuge

DIN UNIFORM UNDER MODEUGEN
Den her modeuge bliver lidt anerledes end normalt, da jeg jo har en voksende mave, der gør at jeg nok kommer til at klæde mig lidt anerledes end normalt. Jeg gider ikke ting, der strammer eller er ukomfortable, så jeg forestiller mig min uniform bliver noget lag-på-lag á la det HER

DIN VÆRSTE VANE
Før min graviditet var det cola zero, men det drikker jeg nærmest ikke længere, så nu må det være at jeg elsker at tygge tyggegummi.

DIT SOUNDTRAK FOR MODEUGEN
Jeg er så heldigt at have min egen Mercedes under modeugen og den skal spille The Xx’s nye album på repeat – jeg vil starte hver morgen med Dangerous.

FAVORIT MODETENDENS OF ALL TIME
Farver generelt. Jeg elsker farver og jeg elsker folk der går i farver.

migogminmodeuge1

HØJE ELLER FLADE SKO
Begge dele

HVOR MANGE GANGE OM DAGEN SKIFTER DU TØJ?
Det er meget forskelligt. Under den Københavnske modeuge hænder det at jeg skifter tøj af den årsag ,at jeg gerne vil støtte og repræsentere de brands jeg samarbejder med. Det er noget værre bøvl og stress at skulle skifte mellem shows, men jeg synes det er det mindste man kan gøre for at vise respekt for samarbejdspartnere og ikke mindst for dansk mode. Jeg søger generelt for primært at have dansk design på under Copenhagen Fashion Week

DIT STØRSTE MODEIKON
Franske kvinder!

HVAD SER DU MEST FREM TIL?
Ganni, Baum und Pferdgarten og Freya Dalsjø

HVOR ER DET VIGTIGST FOR DIG AT VÆRE TILSTEDE? – TIL SHOWS ELLER I GADEBILLEDET?
Klart til showsene. Det er der jeg får inspiration og hvor de store oplevelserne er. Streetstyle er sjovt og det er klart, at det også betyder noget at se sig selv på vogue.com fx, men modeugen handler vigtigst af alt om de nye kollektioner.

migogminmodeuge3

DIT BEDSTE MODEUGE-ØJEBLIK
Der har været virkelig mange. Tommy Hilfigers show under NYFW i efteråret var en kæmpe oplevelse fordi det var det største og vildeste show jeg nogensinde har set. De havde bygget et tivoli på Sydhavnen ved Manhatten. Der var boder, popcorn og et kæmpe pariserhjul, og så gik alle de største modeller showet.

DEN STØRSTE TENDENS PÅ STREETSTYLE-SCENEN DENNE SÆSON
Bredde skuldrer, og så tror jeg stadig vi kommer til at se meget Vetements og Vetements-inspireret ting. Det er en stil der er nem at kopiere og passer godt til København, da den er komfortable og ret gade-agtig.

DIT MODEUGE-OVERLEVELSESKIT
Jeg kommer rigtig langt med vand og Trine’s Wardrobe Facial Mist, der er uundværlig.

DET FØRSTE DU GØR, NÅR MODEUGEN ER SLUT
Spiser middag med nogle, der ikke har noget med modeugen at gøre :) og derefter venter der usandsynligt meget arbejde.

(Visited 1,814 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

2 Comments

  • Reply Rena 27.01.2017 at 09:11

    Wow! Love all the wonderful looks!
    xx from Bavaria/Germany, Rena
    http://www.dressedwithsoul.com

    • Reply Trine 31.01.2017 at 09:58

      Thank you Rena :)
      xx

    You Might Also Like