250511 – sneakpeek + “udstikkere”. »
22.05.2011FOOD

lidt mad.

det er sjældent jeg skriver om mad, og viser mad – egentlig. men når jeg har gjort det, har I altid været glade, så nu får I lige en evig klassiker i mit hjem, da det er så nemt at lave og smager så godt – også hvis man har søndags tømmermænd, men alligevel er fornuftig nok til ikke at smutte på burgerbar.

retten består blot af laks, avocadoer, rødløg og dild. dippen er en rygeost creme som også var nem at lave og bravo, så er der mad. jeg elsker faktisk at lave mad (se det vidste I nok ikke :P) – på en eller anden måde er det dybt mediterende for mig. jeg følger ALDRIG opskrifter, men smager mig altid frem – det gør det så meget sjovere. NÅ, men det bliver nu aldrig en madblog herinde (bare rolig) – men I plejer at efterspørge flere hverdagsting, så det prøver jeg at blive bedre til.

UPDATE: I efterspørger en konkret opskrift, så har lige prøvet at strikke en sammen – som sagt gør jeg alting på øjemål, men har prøvet at sjusse mig frem til hvad jeg cirka brugte:

  • 3 små avokadoer
  • 1 rødløg
  • ca. 200 gr. gravad laks (bare det i skiver fra supermarkedet)
  • skyr (2 dl. ca.) – kvark kan også fint bruges.
  • rygeost (100 gr.)
  • dild (mængden afhænger af smag og behag)
  • rugkiks  (mine er fra wasa og gode!)
  • salt og peber.

fremgangsmåde:

  • fjern stenene og skrællen på avokadoerne, og hak dem derefter i tern (husk at sprøjt citronsaft over, så de bevarer den fine farve.)
  • hak rødløgene i relativt små stykker.
  • skær lakseskiverne ud i firkantet små stykker, så de visuelt passer til avokadoerne og løgene
  • hæld alle de hakkede ting ned i en skål og smag til med salt og peber.
  • når alt er blandet og smagt til så hænger det fint sammen og er klar til at blive anrettet og formet på tallerknerne. man kan sagtens bare forme selve massen med en ske a la hvis man laver frikadeller, men jeg synes det bliver finest når man gør det i en form. selv har jeg sådan nogle udstikkere, der er sindssygt smarte. jeg brugte en firkantet til at forme det med.
  • drys derefter med lidt dild ovenpå og VOILA!

jeg lavede så en rygeost creme til, og det er mega nemt. lad jer ikke skræmme af ordet rygeost – selv er jeg ikke meget til ost, men det smager altså godt. og er vildt genialt at dyppe kiksene og selve lakse/avokado-sagen i.

  • blandt rygeosten, hakkede dild, salt og peber og skyr – enten med en håndpisker eller stavblender. mængden af skyr afhænger lidt af hvor tyk man vil have konsistensen.

og så bliver man vel nødt til at sige afslutningsvis – BON APPETIT! :)

just wanted to show you what I had for dinner the other day. normally i don’t ever write about food – but I actually have a great passion for cooking – since I find it really meditating to cook. anyways, this meal is so easy to make – you only need salmon, avocados, red onions and dill – and bravo –  you have a really lovely and scandinavian meal.

__________________________________________

MTV – MTV – MTV

HUSK IØVRIGT AT DET ER ALLERSIDSTE CHANCE FOR AT STEMME I MTV KONKURRENCEN – GÅ IND OG GIV JERES STEMME (GERNE TIL DK:P) HER

(Visited 848 times, 1 visits today)

Leave a reply

Leave a Reply

37 Comments

  • Reply Camilla 22.05.2011 at 19:40

    mmmh, det ser nu altså ret delikat ud. Jeg kunne sagtens bruge en opskrift dertil, hvis du deler? :)

  • Reply Malene 22.05.2011 at 20:04

    Ja vi vil da vide mere om hvordan man laver den ret , mere præcist? :) Det ser super lækkert ud nemlig. Og hvor er de fiiine mintgrønne flade dimser fra? ( hva hedder sådan nogle, brætter??) :D

  • Reply Mette 22.05.2011 at 20:12

    Uhm, det ser vildt lækkert ud, hvordan får du det til at hænge sammen? Opskrift modtages gerne ;)

  • Reply Anonym 22.05.2011 at 20:35

    Du er da nød til at skrive hvordan man laver den form på maden? Samt selve opskriften?
    Arrgh så står man der og ved intet præcist!

  • Reply STEENBERG 22.05.2011 at 20:48

    Det ser sgu godt ud :)

    STEENBERG
    http://froekensteenberg.blogspot.com/

  • Reply Anna / In Fashion We Trust 22.05.2011 at 20:55

    Yum, gid jeg lige havde ingredienserne til det, så ville jeg fluks gå igang :)

    /Anna

  • Reply Pelin 22.05.2011 at 20:55

    Ja, jeg vil også bede om en mere udspecificeret opskrift (da vi jo er nogle der engang imellem, i sådanne tilfælde, bliver nødt til at følge den slags ;))

  • Reply Claudia 22.05.2011 at 20:57

    so yummy :)

    http://www.leclaudia.blogspot.com

  • Reply Ninette 22.05.2011 at 20:59

    Skide dejligt indlæg! Den ret består af mine tre yndlingsfødevarer overhovedet. Forstår slet ikke hvorfor jeg aldrig selv har lavet det. Det skal 100p prøves i morgen. Glæder mig allerede! Tusind tak for skøn inspiration :-)

  • Reply The Impressionista 22.05.2011 at 21:04

    YUMMY hvor ser det bare lækkert ud!

  • Reply Lizbet 22.05.2011 at 21:23

    Det ser VIRKELIG lækkert ud!!! Er meget fascineret af den firkantet form.. fantastisk.. :)

  • Reply STYLE CRUSH 22.05.2011 at 21:26

    SÅ GOTT DET SER UT! :)

  • Reply Louise 22.05.2011 at 21:39

    Det ser sgu godt ud (:

  • Reply Julie 22.05.2011 at 21:41

    Hej Trine
    Hvor ser det flot ud! Er det røget laks du har brugt – eller er det rå?

    Julie/Gane&Gaffel

  • Reply FashionCloud 22.05.2011 at 21:51

    That looks insanely delicious and fresh
    I wish i was having that for dinner
    xx

  • Reply Caroline 22.05.2011 at 22:32

    Hvad for noget laks bruger du? Og har du evt. en opskrift vi jeg må få?
    Det ville være skønt! :D
    Det ser super lækkert ud!

  • Reply Kent Medom 22.05.2011 at 23:21

    Hvor ser det godt ud! Man bliver helt sulten :o)

  • Reply veronica 22.05.2011 at 23:45

    Det ser jo bare nydelig ut..må jeg prøve!! :) takk for tipset

  • Reply Sophie 23.05.2011 at 00:22

    hov hov.. ingen mad indlæg uden opskrift.. bliver nødt til at lave den ret

  • Reply Sarasgarderobe 23.05.2011 at 10:32

    Det ser faktisk virkeligt godt ud. Måske det er en måde jeg kan få spist røget laks på. Jeg er ellers normalt ikke så god til det, men det ser dejligt ud!

  • Reply MetteHaaning 23.05.2011 at 11:03

    Det kunne være lækkert med en opskrift? :)

  • Reply Nesta 23.05.2011 at 12:32

    Jeg siger ikke nej tak til opskriften ;D

    Nesta,
    http://neonstars.blogspot.com/

  • Reply Trine's Wardrobe 23.05.2011 at 13:08

    hej søde mennesker, så har jeg lige prøvet at forklare hvordan jeg gjorde bedst muligt – spørg endelig, hvis I behøver uddybninger :)

    KH T

  • Reply Cecilie 23.05.2011 at 17:17

    Hvor er det grønne smørrebrædt / tallerken og de lyseblå skåle fra?

  • Reply Anonym 23.05.2011 at 18:49

    Hvad er det der udstikkere for noget? Ka du vise et billede?

  • Reply Anonym 23.05.2011 at 18:51

    Cecilie de grønne skåle kan i hvert fald købes i søsterne grene lige nu, så måske det andet os er der fra?

  • Reply Pia Sabine 23.05.2011 at 20:35

    Jubii den må jeg prøve til morgendagens frokost, elsker ny inspiration.
    Er opskriften til to personer?
    Det betyder alligevel meget hvordan man anretter maden, det ser virkelig indbydende ud.

    Til sidst vil jeg bare sige, at jeg synes det er vild skønt, at du ligger en opskrift ud i ny og næ, så tak fordi du vil dele den.

    <3
    Pia Sabine

  • Reply Uyen Le Vu 23.05.2011 at 20:56

    Det er så let at lave! alt skal bare i tern!
    Det er en fantastisk opskrift! :) simpelthen! ^^ TAK!

  • Reply Trine's Wardrobe 24.05.2011 at 10:44

    uyen: ej hvor dejligt at høre :D

    pia sabine: ja den er til to personer… og du har helt ret – man spiser altså også med øjnene, og skønt med rosen – vil helt klart dele flere i fremtiden :)

    KH T

  • Reply Trine's Wardrobe 24.05.2011 at 10:45

    HOV og mht det grønne bræt og de turkise skåle, så er brættet fra klint og skålene nogle vildt billige fra søsterne grene :)

    /trine

  • Reply Cecilie 24.05.2011 at 12:00

    Har du et link på det der klint eller hvor har du det fra? Kan ikke lige umiddelbart finde noget når jeg googler det. Det er rigtigt fint :)

  • Reply Anne-Mette 24.05.2011 at 17:51

    Jeg kan heller ikke finde noget på “klint”???

    Det ser rigtig lækkert ud :-)

  • Reply Trine's Wardrobe 24.05.2011 at 17:53

    SORRY – det hedder plint :)

  • Reply Anonym 24.05.2011 at 22:52

    Hvad er det for nogle forme du nævner??

  • Reply Cecilie 24.05.2011 at 23:12

    Haha. Så er det jo klart at jeg ikke kan finde noget! Tak for det. Og tak for en fed blog!

  • Reply Trine's Wardrobe 25.05.2011 at 11:14

    anonym: jeg prøver lige at tage et billede og lægge op lidt senere :)

    cecilie: haha, ja beklager!! :P og tusind tak for de søde ord.

    /trine

  • Reply Sticktostyle 25.05.2011 at 22:01

    Hvor ser det bare godt sundt og ret lækkert ud:)

  • You Might Also Like